For den dygtige træner, som ønsker at blive endnu dygtigere

FCM Klubsamarbejdet tilbyder årligt trænere fra FCM samarbejdsklubberne at deltage i FCM Trænerakademi. Kurset strækker sig over et kalenderår fordelt på 8 moduler og henvender sig til trænerne i FCM Klubsamarbejdet, som primært arbejder med U8 – U14-spillere, men andre trænere er også velkomne.

Tilmelding foregår i november måned.

Kursusmodulerne indeholder bl.a. fokus på:

  • Den enkelte udøvers tekniske udvikling fremfor fokus på at vinde kampe.
  • Børn og unges fysiologiske- og anatomiske udvikling og stadier.
  • Træning af koordination, balance samt speed med og uden bold.
  • Spillernes mentale muskel og deres forskellighed.
  • Udarbejde/udføre træningsprogram samt supervision af hinanden.
  • Kampanalyse og fremlæggelse af observationer.
  • Vidensdeling om hverdagens udfordringer i fodboldklubber.
  • Trænerens praktik og pædagogiske overvejelser.

Følgende kapaciteter vil bl.a. undervise på kurset:

  • Jeppe Qvist – Fysisk træner for FC Midtjylland
  • Lasse Heinze – Målmandstræner i FC Midtjylland
  • Jesper Sigen – Børneudviklingstræner i FC Midtjylland
  • Martin Mark – Standardsituationstræner i FC Midtjylland

Ret til ændringer af ovenstående forbeholdes

Mål med uddannelsen

Formålet med uddannelsen er at give FCM Klubsamarbejdets trænere muligheden for at få løbende inspiration til gavn for klubben og ikke mindst spillerne, samt at give kursisterne nogle værktøjer at arbejde med hjemme i klubben. Endvidere vil kursisterne blive opfordret til at køre projekter hjemme i sin klub, således at klubbens øvrige trænere ligeledes får udbytte af det, som kursisten lærer.

Eventuelle spørgsmål om FCM Trænerakademi bedes rettet til FCM-licensansvarlig, Jesper Sigen, på jsi@fcm.dk