VELKOMMEN TIL FCM MINI LEAGUE PÅ MCH MINI ARENA

Hvad er MCH Mini Arena og FCM Mini League?

MCH Mini Arena er en del af den nye fanzone ved MCH Arena. Banen er udstyret med kunstgræs, bander, lyd og lys m.v. MCH Mini Arena er en del af de mange tiltag, som løfter stemningen og oplevelsen til FC Midtjyllands hjemmekampe til nye højder.

Forud for de fleste af FC Midtjyllands hjemmekampe på MCH Arena står FCM Klubsamarbejdet i spidsen for et mini-stævne kaldet FCM Mini League, hvor fodboldpiger og -drenge fra FCM´s samarbejdsklubber får mulighed for en ekstra oplevelse.

Spilleplanen for FCM Mini League på de enkelte kampdage sammensættes af FCM Klubsamarbejdet, og byder således på et antal intense kampe med kort varighed og med skøn stemning på og udenfor banen. Det er et endagsstævne, hvor der ikke spilles om placering.

De deltagende hold ved FCM Mini League møder ind til registrering ca. 15 minutter før dit hold skal spille første kamp. Kampene starter 3 timer før kick-off og slutter ½ time før kick-off.

Hvordan kan mit hold komme til at deltage?

Der er IKKE direkte tilmelding til FCM Mini League. I stedet skriver man sig op til at deltage, hvorefter man vil få besked om, hvorvidt man skal deltage eller ej.

FCM Klubsamarbejdet forbeholder sig ret til at sikre en passende spredning og repræsentation blandt medlemsklubbernes deltagelse i FCM Mini League.

Desuden forbeholder FCM Klubsamarbejdet sig ret til at sammensætte de enkelte stævnedage ud fra en ambition om jævnbyrdige kampe.

Du kan skrive dig op til at deltage i FCM Mini League HER!

Hvad indgår i deltagelsen?

  • Deltagelse i FCM Mini League.
  • Fribillet (siddeplads) til dagens FCM-kamp for holdets spillere (dog max 8) + 2 trænere.
  • Mulighed for holdfoto.
  • Deltagelse i lodtrækning om attraktive gevinster.

Oversigt over kampdage, årgange, banestørrelser, antal spillere pr. hold**):

Kampdag: Kamp: Årgang Spillere pr. hold Ansøgningsfrist
Søndag 29.09.2024 kl. 14.00  FCM vs. Viborg FF  Drenge U11 4-8 10.09.2024 kl. 12.00
Lørdag 05.10.2024 kl. 13.30 FCM Kvinder vs. ASA Århus Piger U9/U10 4-8 29.09.2024 kl. 12.00
Torsdag 24.10.2024 kl. 18:45  FCM vs. Royale Union SG  Drenge U12  4-8  06.10.2024 kl. 12.00
Søndag 27.10.2024 kl. 18.00 FCM vs. AGF Drenge U9   4-8 06.10.2024 kl. 12.00
Søndag 03.11.2024 kl. 14.00  FCM vs. Brøndby IF Drenge U7/U8 4-8 13.10.2024 kl. 12.00
Mandag 25.11.2024 kl. 19.00  FCM vs. Silkeborg IF Drenge og Piger U13 4-8 13.10.2024 kl. 12.00
16.02.2025 *)  FCM vs. Lyngby B.  TBA Ikke åben endnu
02.03.2025 *) FCM vs. FC Nordsjælland TBA Ikke åben endnu
16.03.2025 *) FCM vs. Randers FC TBA Ikke åben endnu
*) Kampdag og tidspunkt er endnu ikke endeligt fastlagt.  **) Ret til ændringer forbeholdes.
TBA: To be announced (vil blive annonceret)
Formål

FCM Mini League er et stævne, der fokuserer på den gode stemning og den positive oplevelse forud for dagens FCM-kamp. Her bliver der ikke spillet om placering eller præmier. I stedet er formålet at skabe mindeværdige oplevelser uanset niveau og erfaring.

Vi ønsker at sætte fællesskab, glæde og sportsånd i højsædet til FCM Mini League.

Hvem kan deltage?

Deltagelse er muligt for hold i U7 til U13 fra medlemsklubber i FCM Klubsamarbejdet. Fordelingen af kampdage mellem de enkelte årgange fremgår af ovenstående oversigt.

Hvordan tilmelder man sig og hvad koster det at deltage?

Du kan skrive dig op til at spille på FCM Mini Arena via dette link: Skriv dig op til FCM Mini League

Når deltagelsen bekræftes, indbetaler den deltagende klub/hold et depositum på 500 kr., som refunderes efter kampdagen når holdet har deltaget i FCM Mini League.

Hvornår tilmelder man sig?

De præcise datoer og klokkeslæt for FC Midtjyllands hjemmekampe fastlægges undervejs i sæsonen, bl.a. under hensyn til Europa-kampe, TV-vilkår osv.

Derfor har hver udgave af FCM Mini League sit eget “vindue” for tilmelding – se ovenstående oversigt.

Banestørrelse, spillerantal og kamplængde

MCH Mini Arena har en størrelse på 25 x 13 meter. Ved U7-U8 kampene kan banen deles op i to, og de spiller på tværs af den store bane.

Kampene spilles 4 mod 4 med en variabel kamplængde fra stævnedag til stævnedag.

Først nævne hold stille med en dommer.