Læs mere om forløb, trænere og forventninger
De fleste fodboldspillere vil gerne blive endnu dygtigere. Mange vil også gerne træne mere end den ene eller de to gange om ugen, som der er mulighed for i den klub, hvor man til dagligt spiller fodbold. DERFOR eksisterer FCM Miniakademi.
Tilbuddet om ekstra træning gælder for de U8-14 drenge og U10-14 piger, der brænder for fodbold og som savner lidt flere udfordringer i hverdagen end man får i egen klub. Her vil man sammen med andre dygtige spillere blive udfordret på sit potentiale med en anderledes og målrettet træning.
FCM Miniakademi udbydes som et 7 ugers træningsforløb, hvor der trænes søndag formiddag fra kl. 10.00 – 12.00. Helt præcis vil træningspassene komme til at foregå på træningsanlægget hos Ikast FC på følgende datoer:
FORÅR 2021
7/3 + 14/3 + 21/3 + 11/4 + 18/4 + 25/4 + 9/5
Træningen og trænerne
Selve træningen er et nøje tilrettelagt FCM træningsforløb, hvor trænerne er fra FCM Elitefodboldskole, FC Midtjyllands TopCenter HERNING, FCM-licenstræningen, tidligere eller nuværende kursister på FCM Trænerakademi samt ikke mindst FC Midtjyllands akademispillere.
Som deltager på FCM Miniakademi vil man blive motiveret til selvtræning i både de ting, man er god til, og de ting som man stadig ikke kan. Derfor vil spillerne også fra gang til gang få fodboldlektier for.
Eksempel på et program for en dag på FCM Miniakademi
Kl. 9.45: Mødetid og omklædning for spillere.
Kl. 10.00-12.00: Træning.
Kl. 12.00-12.10: Afrunding og fælles oprydning.
Krav og forventninger til deltagerne
FCM Klubsamarbejdet har følgende forventninger til deltagerne på FCM Miniakademi:
- Man er motiveret for at lære.
- Man savner udfordring i den daglige træning i egen klub og ønsker yderligere udvikling igennem intensiveret træning.
- Man er påklædt i tøj, der matcher vejret, man træner i.
- Man medbringer egen drikkedunk til træning.
- Man behandler materialerne godt.
- Man opfører sig ordentligt overfor de øvrige deltagere og lytter til trænerne.
- Man kan koncentrere sig i al den tid træningen varer.
- Man hjælper trænerne med at rydde op efter træningen.
- Man melder i god tid afbud til skolelederen, hvis man er forhindret i at komme.
- Man husker hver gang at medbringe den bold, som man får udleveret den første træningsgang.
- Man skifter ikke klub, fordi man har været en del af FCM Miniakademi, men fortsætter med at spille i sin egen klub.
Deltagerne er forsikringsmæssigt dækket ind via egen fritids- og ulykkesforsikring.