Spjald IF

Spjald IF´s ungdom har torsdag den 27. april haft besøg af Mads Døhr Thycosen, Malte Melin, Stanley Chimeremeze Iheanacho og Mikel Johan Gogorza Krügerjohnsen fra FCM. Det var en helt fantastisk aften, hvor vores U8 - U12 drenge og piger virkelig fik nogle gode oplevelser sammen med FCM-spillerne.
Det var en fornøjelse at se hvordan sprog ingen betydning har, når bolden triller. Vores U9 spillere trænede med den engelsktalende Stanley, som uden problemer fik alle med på øvelserne. Han skabte gejst, glæde og lærte dem de vildeste jubelscener når der blev scoret mål.
Hos U8 blev det pludselig Mads mod 14 spillere. Det endte sågar også med at U8 spillerne startede med bolden. Mads prøvede ellers efter bedste evne at forklare han jo kun var en - svaret var blot - at han jo var den bedste, så selvfølgelig skulle de starte.
Jeg vil gerne takke mange gange for den fantastiske oplevelse Mads, Malte, Stanley og Mikel har givet vores ungdomsspillere. Det er uvurderligt i forhold til at give dem glæde og gode oplevelser på fodboldbanen. Samtidig tænker jeg der er et par forældre der sender venlige tanker til FCM-spillerne for de flotte autografer vores ungdomsspiller fik med hjem, der var stolthed at spore i øjnene.

Sydmors IF

Hilser fra sydmors If, hils Frederik Gustav Gabriel og Nicolaj det var en fantastisk aften de 80 børn sent vil glemme.

Tjørring IF

Torsdag eftermiddag fik Tjørring IF Fodbold besøg af Jonathan Lindkilde og Sander Evjen-Brostrøm fra FCM Akademiet samt Henrik Dalsgaard.
Tjørring IF U7 drenge, U10 piger, U11 drenge og U12 drenge, fik alle fornøjelse at besøget.
Eftermiddagen gik med en del sjove øvelser, noget kamp og til sidst en god spørgerunde, med spørgsmål lige fra ”Hvad er din yndlingsfarve? hvem er din yndlingsfodboldspiller, ud over dig selv? Hvem er den bedste på holdet? Og Er du rig? Dalsgaards svar: Ja jeg er rig på kærlighed
Til slut blev der taget en masse billeder, og pjattet en del med spillerne.

Tjørring IF vil gerne takke spillerne, for at tage sig tid til at komme forbi, og give børnene en god eftermiddags træning, og en fantastisk oplevelse.

Vinding UIF

Besøg af FCM gæstetrænere
Det blev en stor dag på Sørvad Stadion, da de mange unge mennesker fra Vinding UIF modtog en
gæstetræning af fire veloplagte FCM-spillere.
De ca. 60 unge spillere stod klar, da fire stjerner trådte ind på stadion med et træningsprogram klar til at
udfordre spillerne til sjov læring.
Spillerne blev opdelt i fire grupper i ca. samme alder, og træningen tog sin start med en gæstetræner, samt
en af klubbens egne trænere til hver gruppe. Meget imponerende tog de erfarne samt uerfarne FCM´ere
hver deres ”ulveflok” og øvede skud og individuelle færdigheder. De unge spillere fra Sørvad udviste stor
omhu for at imponere FCM trænerne, og derfor forløb træningen under stor koncentration.
Træningen tog sin afslutning med to kampe med en FCM træner på hvert hold, og spillerne kæmpede
bravt.
Efter kampene var der spørgerunde, og der blev spurgt ind fra børneflokken, hvordan det var at være
professionel fodboldspiller, hvor gamle trænerne var, og hvad deres livret var. Der kom dog malurt i
bægeret, da det kom frem at Pontus var fra Nordsjælland, og da Sofus måtte indrømme, han var fra Viborg
kom der tilmed Buh-råb. Det blev dog hurtigt glemt da Sofus og Pontus slutteligt skrev autografer på
diverse støvler og trøjer.
Alt i alt en magisk aften på stadion med nogle skønne FCM´ere som tydeligt hyggede sig med opgaven og
gav vores unge spillere en skøn oplevelse.
En stor tak skal lyde fra Vinding UIF til:

Jose Carlos Juninho
Pontus Texel
Edvard Sundbø Pettersen
Sofus Østergaard Grandjean Johannesen

Samt til FCM klubsamarbejdet.