POKALFINALE - Ekstra præmier var på spil

Efter en utroligt spændende og nervepirrende pokalfinale, der endte i straffesparkskonkurrence, kunne FC Midtjylland for første gang i historien løfte pokalen.
På trods af dårligt vejr fik mere end 10.000 midtjyske fans en fantastisk oplevelse før, under og efter pokaltriumfen på Store Bededag.

I forbindelse med pokalfinalen blev der udloddet en ekstra præmietrækning med lækre præmier på højkant.

Vinderne af den ekstra præmietrækning:
Lennart Sørensen (Bording IF) – Signeret Simon Kjær match worn landsholdstrøje
Ingrid Andersen (Spjald IF) – Et års forbrug af Faxe Kondi
Jesper Bangsgaard (Sunds IF) – Gavekort til Hanstholm Køkken. Værdi 10.000 kr.
Dorthe Nonbo (Sunds IF) – Gratis leje af fanlounge. Værdi 3.000 kr.
Henning Hansen (SHN/Ulfborg) – Signeret FCM Pokalfinale-trøje
Peder Kjær (Herning KFUM) – Signeret Simon Kjær Fenerbahce-trøje
Christopher Kjærsgaard Pedersen (FCM Klubsamarbejdet) – Signeret Simon Kjær Sevilla-trøje
Jette Rolighed Olesen (Sunds IF) – Et gavekort til Bones, Herning. Værdi 200 kr.
Jesper Kalhøj (Hover UIF) – Et gavekort til Ulveshoppen. Værdi 200 kr.
Lene Bertelsen (Kibæk IF) – Et gavekort til Ulveshoppen. Værdi 200 kr.
Bo Mortensen (Hee SF) – ”Sult i Paradis” af Rasmus Ankersen

Ingrid Andersen, støtter Spjald IF – Vinder af et års forbrug af Faxe Kondi
”Jeg støtter med en målaktie, da jeg både kan støtte op om den lokale klub samt støtte FCM SAMFUND, som gør en stor forskel for en masse mennesker. Flere børn fra vores egen by har modtaget julegaver fra FCM Samfund, hvilket har gjort en stor forskel for de familier - så jo flere penge, der kommer ind via målaktier - jo flere børn kan få glæde af en julegave.
Jeg kunne desværre ikke være med i Parken, da min nevø samme dag blev konfirmeret. Vi havde dog fået det fikset, så vi kunne se det meste af kampen. Vi var en stor flok, der heppede på FCM og en enkelt Brøndby fan, der var hurtig til at luske væk efter kampen”.

Jesper Bangsgaard, støtter Sunds IF – Vinder af et gavekort til Hanstholm Køkken. Værdi 10.000 kr.
”Det var en fantastisk tur til pokalfinalen. Vi havde arrangeret en leder/sponsor bustur, hvor alle ledere fra Sunds IF havde fået tilbud om gratis deltagelse. Vi deltog også i dele af fanfesten i Fælledparken. Det var et super godt arrangement, men det var lidt surt med vejret, så vi var også en tur på café i nærheden.
Stemningen var rigtig god både før, under og efter kampen, inden vi trætte og brugte var retur i Sunds igen”.

De sidste to præmietrækninger for sæsonen sker den 27. maj både for målaktier og pointaktier, hvor der igen er lækre præmier på højkant som f.eks. en match worn Frenkie de Jong Ajax spillertrøje, der i næste sæson vil tørne ud for FC Barcelona.

Med en målaktie kan du støtte DIN klub på en anderledes og sjov måde. Hver gang FC Midtjylland scorer eller opnår point, vil du gennem dine donationer støtte FCM Klubsamarbejdet og DIN klub. Alle indsamlede midler går til FCM Klubsamarbejdet og klubberne herunder samt FCM SAMFUND, der yder hjælp til børn og unge med økonomisk dårlige kår. Når du støtter FCM Klubsamarbejdet og DIN klub, har du endvidere mulighed for at deltage i præmielodtrækningen om lækre og unikke præmier.
Læs mere om tiltaget her – 
https://maalaktier.dk/fcm/alt-du-bør-vide/