Om en god træningskultur og at føle sig hjemme

Dygtige fodboldpiger og hjemmevante forældre nød at være på FCM Pigefodboldskole.

Når man én gang har prøvet at være FCM Pigelicenstræner, så er der hvert år én speciel dag man glæder sig til – nemlig den dag, hvor den nye sæson starter op. Det gjorde den mandag aften med FCM U13 Pigefodboldskole, hvor man i Center SYD vanen tro blev taget voldsomt flot imod af værtsklubben Brande IF. Ja, denne aften følte nogle af forældrene sig endda så godt hjemme efter 2 år på sidelinjen på Brande Stadion, at de endte med selv at gå i cafeteriaet for at hjælpe med at brygge kaffen 😊

Det var dog ikke kun forældrene, som hyggede sig. Flere af pigerne har enten været med i forløb 1 eller 2 år og blandt disse piger, var der stor gensynsglæde. Samtidig var de gode til også at få de nye piger med ind i flokken og de nye var gode til bare at følge med strømmen og have et stort smil på læben. Det var faktisk ret fedt at se.

Når man ser den træningskultur, som disse piger har opbygget over den periode, hvor denne årgang 2009 tøsepiger har kunnet deltage på FCM Pigefodboldskole, ja så bliver man som træner/leder altså også lidt stolt, for hold nu op, hvor gik alle pigerne altså bare til stålet og der blev samtidig vist virkelig mange lækre tekniske detaljer. Man behøver ikke sige eller gøre meget, når så dygtige fodboldpiger er samlet – de støtter, hjælper, vejleder og presser hele tiden hinanden til at blive dygtigere og til at udvikle sig. Det er så at sige rent øjenguf.

Skulle man således ikke finde sit navn på nedenstående liste, kan man derfor med ro i sindet tænke om sig selv, at man gjorde det rigtigt godt, men at det blot var nogle andre, som denne gang fik muligheden for at være en del af bruttotruppen til FCM U13 Pigelicensholdet i Center SYD.

Følgende spillere blev udvalgt til bruttotruppen til FCM U13 Pigelicensholdet i Center SYD:
Karoline Mosekjær Mastrup (Ringkøbing IF)
Alma Starcke Johansen (Snejbjerg SG&I)
Mikkeline Ejsing Jensen (Brande IF, Snejbjerg SG&I)
Isabell Damtoft Rahn (Sunds IF, Snejbjerg SG&I)
Sofie Patuel (Taulov/Skærbæk IF, Fredericia KF)
Juliana Sig Poulsen (Karstoft IF)
Marie Skjøth Kemph (Ikast FC, Snejbjerg SG&I)
Marie Kleist (Ringkøbing IF)
Anne-Sofie Holm Hansen (Hammerum IF)
Anna-Cecilie Bjørndal Børsting (Højslev St. IF, Skive IK)
Line Søndergaard Aagesen (Brande IF, Snejbjerg SG&I)
Andrea Wolsmann (Brædstrup IF)
Luisa Ansbjerg Frederiksen (Snejbjerg SG&I)
Karen Meedom (Sunds IF, Snejbjerg SG&I)
Lærke Mølholm Jørgensen (Snejbjerg SG&I)
Freja Blegvad Jensen (Skjern GF)
Therese Madsen (Herning Fremad, Snejbjerg SG&I)
Lucia Grønberg Faurbye (Ringkøbing IF)
Sofie Søgaard Flaskager (Hammerum IF)

FCM Klubsamarbejdet ønsker alle disse spillere tillykke med deltagelsen i det videre forløb...

Følg FCM Pigefodboldskole på https://www.facebook.com/fcmklubsamarbejdet/ 

Følg FCM Pigefodboldskole på Instagram @klubsam og del dine egne billeder fra FCM Fodboldskole på #klubsam #fcmpigefodboldskole