I denne tid eksploderer fodbolden nærmest. Ikke bare fordi der spilles et begivenhedsrigt EM på tværs af hele Europa, men også fordi der igen er åbnet op for breddefodbolden, så den begynder at ligne det, som vi alle sammen på et tidspunkt er blevet forelskede i.

Rundt omkring i vores samarbejdsklubber er der også fuld damp på kedlerne. Både hvad angår træning og kampe. Og når det kommer til FCM-licenstræningen og TOPcentertræningen, ja så har vi også her haft fuldt tryk på kedlerne i nogen tid nu. For U12-spillerne på TOPcentrene har tiden været en smule mere speciel, da de også har brugt den seneste tid på at vise sig endnu mere frem for FCM – i håb om at netop de kunne få chancen for at repræsentere FC Midtjylland på U13-holdet efter sommerferien.

Mange spillere har vist sig rigtig flot frem på TOPcentrene i ét år. Andre i 2 eller 3 år. Alle i flere år hjemme i deres egne klubber. Men nu kan vi præsentere vores kommende U13-trup i årgang 2009, hvor spillernes moderklubber alle har bakket op om, at drengene skal have chancen for at prøve deres talent af i FC Midtjylland. TAK for det 😊

Følgende spillere fra årgang 2009 udgør i kommende sæson FCM U13:
Frederik Hebsgaard (Mejdal-Halgård Fodbold)
Frederik Mathiassen (KLG)
Bent Søe Jensen (MorsØ FC)
Lau Overgaard (MorsØ FC)
Robin Hansen (Vildbjerg SF)
Sylvester Bach (Hammerum IF)
Silas Bentzen (Grindsted GIF)
Mikkel Røndbjerg (Filskov IF, Grindsted GIF)
Ditlev Gade (Grindsted GIF)
Tobias Agger (Spjald IF)
Simon Petersen (Alhedens IF)
Magne Egeberg (Højslev St. IF)
Hassan Maanaki (Holstebro Boldklub)
Daniel Thomsen (Sjørring BK)
Nikolaj Kristensen (Brande IF)
Frederik Bæk Vestergaard (Skjern GF)

Vi siger velkommen til FC Midtjylland.