Ny sæson af FCM Klubsamarbejdets Målaktier

Sommerpausen er overstået, og vi er klar på at tage hul på endnu en sæson af Målaktier.

Mens Ulvene jagter endnu et mesterskab, kan I, kære målaktieindehavere, jage præmier ved at støtte op om Jeres lokale klub og FCM Klubsamarbejdet.

Vi hører fra medier rundt om i verden, at store klubber er i knæ – dette afspejler sig også helt ned til de lokale klubber, som vi desværre ikke hører så meget om i pressen. Vi håber, at I vil støtte endnu mere op i den nye sæson, så vi i samarbejde kan hjælpe de små klubber ude i lokalsamfundet. Klubber, hvor de små starter op, hvor frivillige yder en kæmpe indsats for fællesskabet.

Denne gang er der igen mulighed for at vinde lækre præmier.

Du har bl.a. mulighed for at vinde:

  • 1 x match worn Simon Kjær Lille OSC spillertrøjer
  • 1 x el-løbehjul. Værdi 5.995 kr.
  • 1 x stand up paddle board. Værdi 3.995 kr.
  • Gavekort til Kaufmann. Værdi 500 kr.
  • Gavekort til Thiele. Værdi 500 kr.
  • Gavekort til spisesteder som f.eks. Dyrbys i Herning, Restuarant Katastrophe og McDonalds.

Igen er der altså masser af lækre præmier på højkant.

Med en målaktie kan du støtte Din Klub på en anderledes og sjov måde. Hver gang FC Midtjylland scorer eller opnår point, vil du gennem dine donationer støtte FCM Klubsamarbejdet og Din Klub. Alle indsamlede midler går til FCM Klubsamarbejdet og klubberne herunder samt FCM SAMFUND, der yder hjælp til børn og unge med økonomisk dårlige kår. Når du støtter FCM Klubsamarbejdet og Din Klub, har du endvidere mulighed for at deltage i præmielodtrækningen om lækre og unikke præmier. Læs mere om tiltaget her – https://maalaktier.dk/fcm/alt-du-bør-vide/