Målaktie-præmier i foråret 2020

Her kan du læse om, hvilke unikke præmier, der er på højkant i foråret.

Endelig er vinterpausen overstået, og Superligabolden tager hul på de sidste seks kampe i grundspillet. For FC Midtjylland handler det om at forsvare og helst udbygge sin fire-points føring til de nærmeste forfølgere, FC København – Det kunne jo gå hen og blive et rigtig sjovt forår. Apropos sjovt… i takt med at Superligaen ruller igen, starter Målaktier også igen, og du kan nu fortsætte støtten til din lokale klub.

Der er skruet op for præmierne, og der er endnu en gang rigtig lækre og unikke præmier på højkant, som du, som Målaktionær, har mulighed for at vinde.

Vi har i vinterpausen arbejdet på højtryk for at finde præmierne til de sidste kampe i grundspillet samt kampene i slutspillet. Du kan bl.a. få fingrene i match worn spillertrøjer fra Simon Kjær (Lille OSC og Fenerbahce SK), Rasmus Lauritsen (IFK Norrköping), Kasper Dolberg (AFC Ajax) samt en Huddersfield Town F.C. spillertrøje med autografer.

Drømmer du om sommer og sol, har du også mulighed for at vinde et gavekort til Bravo Tours på 2.500 kr.

Drømmer du derimod om en ny vaskemaskine eller køleskab, har Hvidevare Grossisten udloddet et gavekort til en værdi af 2.500 kr.

Derudover har du også mulighed for at vinde gavekort til Ulveshoppen, gavekort til Café Sprød, Bones og McDonalds, VIP-billetter til kampen mod AC Horsens på MCH Arena, biografbilletter til Nordisk Film Biografer og bogen ”Sult i Paradis” af Rasmus Ankersen.

Du kan se en liste over de forskellige præmier her - https://maalaktier.dk/fcm/dato-for-praemietraekning/

Vil du have mulighed for at få fingrene i nogle af disse præmier, så følg linket herunder og gør som hundredvis af andre og støt dit hold på FCM Klubsamarbejdets Målaktier - https://maalaktier.dk/fcm/

Med en målaktie kan du støtte DIN LOKALE KLUB på en anderledes og sjov måde. Hver gang FC Midtjylland scorer eller opnår point, vil du gennem dine donationer støtte FCM Klubsamarbejdet og DIN klub. Alle indsamlede midler går til FCM Klubsamarbejdet og klubberne herunder samt FCM SAMFUND, der yder hjælp til børn og unge med økonomisk dårlige kår.
Når du støtter FCM Klubsamarbejdet og din lokale klub, har du endvidere mulighed for at deltage i præmielodtrækningen om lækre og unikke præmier.
Læs mere om tiltaget her – https://maalaktier.dk/fcm/alt-du-bør-vide/