Forrygende FCM Pigefodboldskoleaften for U11-pigerne i Center NORD

Mejrup GU lagde baner til en sjov og lærerig fodboldaften for U11-pigerne.

Onsdag aften var 46 piger samlet i Mejrup for at deltage på FCM Pigefodboldskole. Alle har de drømmen om at komme på det endelige FCM U11 Pigelicenshold i Center NORD, og det kunne tydeligt ses på alle piger, der havde glædet sig. Nogle var endda meget eksplicitte, og fortalte hvor ondt de havde i maven, fordi de bare så gerne vil være en del af FCM Pigelicens. I aften var træningen med henblik på, at alle fik en god oplevelse i FCM-regi, mens der også var det på spil, at bruttotruppen til holdet skulle udtages.

Efter indregistrering og farvel-mys til forældrene var det tid til at gå på banen og give den gas. Og lad os bare sige det, som det er; der var stor energi, lyst til at træne og højt humør.

Der skal lyde en stor ros til alle spillerne, der mødte velforberedte op, og som havde masser af gåpåmod, energi, humør, mens også lærevillighed syntes i top. Flere fortalte efterfølgende, hvilke finter de havde lært.

Følgende spillere blev udvalgt til bruttotruppen til FCM U11 Pigelicensholdet i Center NORD:

Sille Kanne (Mejrup GU)
Filippa Bak Johansen (Skive IK)
Selma Rind Wernberg (Skive IK)
Nanna Houe (MorsØ FC)
Elizabeth Søgaard (Hurup IF)
Anna Kathrine Frost Sørensen (Mejdal-Halgård Fodbold)
Nicoline Dalgaard Krog (Roslev IK, Skive IK)
Karoline Christensen (Hurup IF)
Josefine Kirkegaard Pedersen (Skive IK)
Signe Sofie Martensen Jensen (MorsØ FC)
Majsa Albers Nielsen (Skive IK)
Mille Staghøj (Mejdal-Halgård Fodbold)
Neel Thrane (Mejdal-Halgård Fodbold)
Caroline Lykke Bøge (Vinderup IK)
Astrid Bang Madsen (Skive IK)
Julie Skovgaard Henriksen (MorsØ FC)
Ida Hilligsø Villadsen (Hurup IF)
Josefine Overgaard Nielsen (Skive IK)
Naya Marie Overgaard (MorsØ FC)
Amanda Lundgaard Broberg (Skive IK)
Karoline Elkjær (Vinderup IK)
Frida Haugbjerg Laursen (Vildbjerg SF)

FCM Klubsamarbejdet ønsker alle disse spillere tillykke med deltagelsen i det videre forløb.

Følg FCM Pigefodboldskole på https://www.facebook.com/fcmklubsamarbejdet/ 

Følg FCM Pigefodboldskole på Instagram @klubsam og del dine egne billeder fra FCM Fodboldskole på #klubsam #fcmpigefodboldskole