DBU’s U13 & U14 Talentcenter er et tilbud for spillere, som i deres årgang vurderes til at være potentielle til DBU’s U15 Talentcentre. Både U13- og U14 talentcentrene er med til at give DBU et bedre og tidligere overblik over den samlede talentmasse i Danmark.

I hele U13-året deltager spillere fra DBU’s licensklubber samt spillere fra klubber udenfor licenssystemet. På U14-centret fungerer det på samme måde – dog indtræder spillere fra Top 13 talentudviklingsmiljøer jf. licenssystemets stjernevurdering (herunder spillerne i FC Midtjylland, som også primært kommer fra samarbejdsklubberne) efter det første halve år (januar).

Der findes i alt seks regionale U13- og U14 Talentcentre. Talentcentrene er geografisk placeret således:

  • Talentcenter Jylland NORD (Støvring)
  • Talentcenter Jylland MIDT (Silkeborg)
  • Talentcenter Jylland SYD (Rødding)
  • Talentcenter Fyn (Tommerup)
  • Talentcenter Sjælland (Sorø)
  • Talentcenter København (Ballerup)

Denne gang er disse talentfulde unge indkaldt…

Tirsdag den 7. marts i DBU U14 Talentcenter Jylland MIDT:
Her deltager fra FCMs samarbejdsklubber:
Frederik Hebsgaard (Mejdal-Halgård Fodbold, FS Holstebro), Andreas I. Bundgaard (FS Holstebro), Oscar Madsen (Holstebro Boldklub, FS Holstebro), Jonathan Aidang Nielsen (Herning Fremad), Sebastian K. Danielsson (Vildbjerg SF). Drengene fra FCM U14 deltager ikke denne gang, da de er til stævne i Portugal.

Onsdag den 8. marts i DBU U13 Talentcenter Jylland MIDT:
Her deltager fra FCMs samarbejdsklubber:
Niclas Nielsen (SHN/Ulfborg, FS Holstebro), Alfred Søndergaard Skals (Mejdal-Halgård Fodbold, FS Holstebro), Kristian Nørgaard (Aulum IF, FS Holstebro), Leon Jensen (Lemvig GF)

Tirsdag den 14. marts i DBU U14 Talentcenter Jylland SYD:
Her deltager fra FCMs samarbejdsklubber:
August Hansen (Fredericia fF, FC Fredericia) og Frederik Vestergaard (Skjern GF, Esbjerg FB).

Onsdag den 15. marts i DBU U13 Talentcenter Jylland SYD:
Her deltager fra FCMs samarbejdsklubber:
Frederik Rasmussen (FC Fredericia), Albert Nørmølle Tidemann (Gauerslund IF, FC Fredericia), Jandost Barakat (Fredericia KFUM, FC Fredericia), Mathias Warming Hansen (Gauerslund IF, FC Fredericia), Noad Roed Lykkegaard (, Fredericia KFUM, FC Fredericia)

Fra FCM Klubsamarbejdets side skal der lyde stor ros for det talentarbejde, der gøres rundt omkring i samarbejdsklubberne. Bliv ved med det 😊