FODBOLDCAMP I JULEFERIEN

FODBOLDCAMP I JULEFERIEN: 32 KEEPERE DYRKEDE TALENTET OG DRØMMEN

Kent Haven Poulsen er tilknyttet FCM Klubsamarbejdet med særligt fokus på træningen af målmænd, og i dagene mellem jul og nytår stod han i spidsen for Goalkeeper Day Camp i Stadome i Ikast.

Hele 32 målmandstalenter havde valgt at bruge noget af juleferien på udvikling af keeper-gerningen, og Stadome gav genlyd af ærgrelser når bolde passerede keeperen og røg i mål – og jubelbrøl når store redninger blev tryllet frem og dermed forhindrede nettet i at blafre.

De mange deltagere havde i den grad taget målmandshandskerne på. De gav fuld gas på træningen, samtidig med at de havde det sjovt - og blev inspireret til fortsat at dyrke talentet og drømmen.

Skal du eller kender du en, som skal være med næste gang FCM Klubsamarbejdet afholder Camp? Så er tilmeldingen netop åbnet til vores Stadome Camp i Vinterferien.

Læs mere om Stadome Camp her: TRYK HER for at tilmelde dig Stadome Camp