FCM Fodboldskole
FCM Licenssæson 2025/2026
Den indeværende FCM Licenstræning sæson er ved at lakke mod ende, men du kan allerede nu tilmelde dig kommende licenssæson, hvor der igen vil være masser af fodbold, udvikling, fællesskab og nye fodboldkammerater.
FCM Licenstræning åbner for tilmelding – en unik mulighed for unge talenter!
Efter et stærkt forår med masser af fodboldglæde på FCM Fodboldskole og FCM Pigefodboldskole, er det nu tid til næste skridt for unge fodboldspillere: FCM Licenstræning!
Med op til 35 træningspas om året fordelt på fredage i samarbejde med FCM Klubsamarbejdets partnerklubber, får fodboldglade drenge og piger nu mulighed for en ekstra, målrettet ugentlig træning – helt uden at det erstatter træningen i hjemmeklubben.
FCM Licenstræning gælder for drenge i årgang 2016, 2015 0g 2014.
FCM Pigelicenstræning gælder for piger i årgang 2015 og 2014.
Træningen er niveauopdelt og designet til at give hver enkelt spiller de bedste betingelser for at udvikle sig teknisk, taktisk og mentalt – uanset om man drømmer stort eller bare elsker spillet. Bag træningen står dedikerede FCM-licenstrænere samt erfarne lokale trænere, der brænder for at skabe rammerne for udvikling og glæde.
FCM U13 Licenstræning – ét ekstra år med fodboldfællesskab!
FCM U13 licenstræningen er noget, som mange spillere og forældre har ønsket gennem flere år - ganske simpelt fordi drengene og pigerne ikke vil undvære den ugentlige træning i FCM Klubsamarbejdets regi, som mange på denne alder måske har haft i 1 - 2 - eller 3 år. Det er nu muligt! Træningen foregår centralt ét sted i regionen og er åben for alle spillere fra årgang 2013.
Udover den ugentlige træning byder U13-konceptet også på to årlige træningskampe, hvor spillerne får mulighed for at teste sig selv i kamp mod andre licensspillere.
FCM Minilicens – fodbold, fællesskab og udvikling for de yngste
FCM Minilicens er det perfekte første skridt for de yngste fodboldspillere. Her kombineres målrettet træning med leg, glæde og fællesskab – alt det, der gør fodbolden til noget særligt.
Træningen foregår på fredage i samarbejde med områdets FCM-klubber, og spillere fra både drenge- og pigesiden får mulighed for at tage del i det stærke FCM-fællesskab – opdelt i Center NORD og Center SYD.
FCM Minilicenstræningen er for drenge i årgang 2018 og 2017 samt piger i årgang 2018, 2017 og 2016.
Bag træningen står både FCM-licenstrænere og lokale ildsjæle, som sikrer høj kvalitet og masser af smil på banen.
Tilmelding er nu åben!
FCM Licenstræning og FCM Pigelicens:
Tilmelding åbner efter den 16. juni, når forårets fodboldskoler er afsluttet. Deltagere får direkte besked og tilbudt plads.
FCM U13 Licens og U13 Pigelicens:
Tilmeldingen er allerede åben!
Se aktivitetsoversigt og tilmeld dig her:
FCM U13 Licens tilmelding: Aktivitetsoversigt til FCM U13-Licens
FCM U13 Pigelicens tilmelding: Aktivitetsoversigt til FCM U13-pigelicens
FCM Minilicens (Center NORD og SYD):
Tilmeldingen er åben nu!
Minilicens Center NORD – se program og tilmelding: FCM Minilicens NORD
Minilicens Center SYD – se program og tilmelding: FCM Minilicens SYD