De første Målaktie-vindere i 2020 er fundet

De første 8 vindere er fundet, og du kan herunder læse hvem og hvad de har vundet.

Ifølge kalenderen er foråret på vej, Superligaen ruller igen, og der er nye vindere på FCM Klubsamarbejdets Målaktier.

Med forårets komme har FC Midtjylland distanceret FCK med ni point, og Ulvenes høst i de tre første kampe har budt på ni point og en målscore på 7-0. Alt i alt en godkendt pointhøst og målscore samt tre clean sheets. Der mangler nu kun tre kampe af grundspillet, inden mesterskabsspillet indledes, hvor jagten på guldet for alvor skærpes.

På Målaktier har vi skudt den første præmietrækning i gang for 2020, og endnu engang var der lækre præmier på højkant. Denne gang er der både fundet vindere på målaktier og pointaktier, hvor hele otte heldige vindere er udtrukket.

Vindere på målaktier

Simon Kjær Fenerbahce trøje – Jesper Bangsgaard (Sunds IF)

Sult i Paradis af Rasmus Ankersen – Kim Thomassen (Tjørring IF)

Gavekort til Ulveshoppen 200 kr. – Henrik Madsen (RLK)

Gavekort til Ulveshoppen 200 kr. – Ole Pedersen (Snedsted GIF)

Vindere på pointaktier

2 x VIP-billetter til FCM – AC Horsens – Kristian Lang (Snejbjerg SG&I)

4 biografbilletter Nordisk Film Biografer – Tonny Overgaard (Videbæk IF)

Gavekort til Ulveshoppen 200 kr. – Frank Nielsen (Snejbjerg SG&I)

Gavekort til Ulveshoppen 200 kr. – Stefan Maigaard (Sydmors IF)

Vinderen af en match worn Simon Kjær Fenerbahce spillertrøje blev Jesper Bangsgaard, der støtter Sunds IF med en målaktie. ”For mig giver det mening at have tegnet en målaktie ved FCM Klubsamarbejdet, da jeg på den måde støtter tre vigtige steder – Sunds IF, FCM Klubsamarbejdet og FCM Samfund”, siger Jesper.

Får du selv fornøjelsen af din vundne præmie?

- ”Altså, hvis jeg kan passe den, så får jeg selv fornøjelsen af den. Men ellers ryger den nok videre til en anden”.

Selvom du støtter Sunds IF via FCM Klubsamarbejdets målaktier, er du så FCM fan?

- ”Ja da, det er jeg. – Findes der da nogen, der ikke er det?”

Bliver FC Midtjylland danske mestre i år?

- ”Jeps. Altså det ser jo rigtig lovende ud, men intet er afgjort endnu”.

Vi tog også en lille snak med Kristian Lang, der blev den heldige vinder af to VIP-billetter plus spisning til kampen mod AC Horsens på MCH Arena. Kristian støtter Snejbjerg SG&I på FCM Klubsamarbejdets målaktier, ”jeg tænker, at vi som familie har hvad vi skal bruge, og så er det her en fin måde at støtte på via FCM Samfund, hvor man er med til at give til nogen, der ikke har så meget”.

Kristian er selvfølgelig også stor FCM-fan og skal sammen med en god kammerat nyde præmien med VIP-behandling på MCH Arena.

Bliver FC Midtjylland danske mestre i år?

- ”Ja. Det mener jeg bestemt, der er en god sandsynlighed for”, slutter Kristian.

Vi håber, at FC Midtjylland kan holde kadencen og øge forspringet til den nærmeste forfølger, så guldet igen kan komme hjem til Heden.

Der er stadig mange lækre præmier tilbage på FCM Klubsamarbejdets målaktier som f.eks. en match worn Simon Kjær Europa League Lille OSC spillertrøje, en match worn Kasper Dolberg AFC Ajax spillertrøje, en Huddersfield Town spillertrøje med autografer, et gavekort til Bravo Tours på 2.500 kr., et gavekort til Hvidevare Grossisten på 2.500 kr. og meget meget mere. Opret dig i dag og vær med i præmielodtrækning og støt samtidig din lokale klub eller FCM Samfund via FCM Klubsamarbejdets målaktier - https://maalaktier.dk/fcm/.

Med en målaktie kan du støtte Din Klub på en anderledes og sjov måde. Hver gang FC Midtjylland scorer eller opnår point, vil du gennem dine donationer støtte FCM Klubsamarbejdet og Din Klub. Alle indsamlede midler går til FCM Klubsamarbejdet og klubberne herunder samt FCM SAMFUND, der yder hjælp til børn og unge med økonomisk dårlige kår.

Når du støtter FCM Klubsamarbejdet og Din Klub, har du endvidere mulighed for at deltage i præmielodtrækningen om lækre og unikke præmier.

Læs mere om tiltaget her – https://maalaktier.dk/fcm/alt-du-bør-vide/