Hvert år på repræsentantskabsmødet i FCM Klubsamarbejdet overrækkes prisen som Årets Udannelsesklub, som går til en FCM samarbejdsklub, der har gjort noget specielt inden for uddannelse i løbet af sæsonen. Her vægtes både uddannelse af trænere – som man kan få via FCMs klubkurser, Store Trænerdag, FCM Trænerakademi og andre spotkurser.

Også uddannelse af sine spillere, hvor bl.a. brugen af FCM Fodboldskole, FCM Pigefodboldskole, samt vores træningsprogrammer i FCM Ulvetræning, vægtes højt.

Tidligere modtagere af prisen som Årets Uddannelsesklub:

2012: Tim GIF
2013: Grindsted GIF
2014: Sunds IF
2015: Kibæk IF
2016: Spjald IF
2017: Vinding UIF
2018: Gauerslund IF
2019: Snejbjerg SG&I
2020: Alhedens IF
2021: Hurup IF
2022: KLG Fodbold

Fodboldudvalget har udpeget Videbæk IF som modtager af titlen som Årets Uddannelsesklub 2023 ud fra følgende punkter:

  • Det er primært på spillersiden man har benyttet de tilbud som FCM Klubsamarbejdet stiller til rådighed for at børnene kan udvikle sig.
  • Klubben har således sendt masser af drenge på FCM Fodboldskole og det endda med det resultat at man efterfølgende både har fået spillere på et ATK+ center og at flere af klubbens spillere også efterfølgende er blevet tilmeldt FCM-licenstræningen i det område, som klubben henhører under.
  • Samtidig har klubben også tilmeldt sine pigespillere på FCM Pigefodboldskole, og så er der flere helt unge spillere, som har deltaget i FCM Minilicenstræning.
  • Spillerne i klubben elsker at blive inspireret, hvilket er tydeligt efter at klubben har sendt flere spillere på camps og øvrige events.
  • I det hele taget finder Fodboldudvalget, at det er en klub, der har noget at byde ind med, samt at klubben til stadighed søger inspiration til at få endnu mere at byde ind med overfor sine medlemmer.

Med prisen som Årets Uddannelsesklub følger et diplom til klubben samt 20 fodbolde fra FCM Klubsamarbejdet til brug i klubbens ungdomsafdeling.

FC Midtjylland ønsker Videbæk IF et stort tillykke med kåringen for at videreudvikle sine trænere og spillere.