Årets spiller FCM Elitefodboldskole 2019/20 kåret

I forbindelse med onsdagens afslutning for FCM Elitefodboldskole blev prisen som Årets Spiller endnu en gang uddelt.

Prisen er den største hæder, man som spiller på de tre FCM Elitefodboldskoleårgange kan få, idet prisen gives til den spiller, som har gjort sig mest bemærket blandt spillerne på de tre FCM Elitefodboldskole-årgange fra U13-U15.
Valget er i år faldet på Valdemar Andreasen (Herning Fremad, Ikast FC) fra FCM U15.

Cheftræner for FCM U15, Martin Mark, sætter bl.a. følgende ord på valget: "Allerede som U12-spiller blev du rykket en årgang op og har spillet 4 år inde i Herning Elite. Du har med stor omhyggelighed konstant formået at udvikle dine kompetencer som fodboldspiller. Du er nysgerrig på din udvikling og har været kampafgørende i alle 4 år. I dette år har du blandt andet lavet 31 mål/assist i 24 kampe".

FCM Elitefodboldskole ønsker Valdemar Andreasen stort tillykke med prisen og held og lykke med fremtiden som eliteungdomsspiller.

Modtagere af Årets Spiller i FCM Elitefodboldskole
2013-2014: Nicolai Damkjær Madsen (Holstebro Boldklub)
2014-2015: Christian Tue Jensen (BMI/Lyseng)
2015-2016: Matthæus Kjær Andersen (Vildbjerg SF)
2016-2017: Oliver Sørensen Jensen (Strib IF, OKS)
2017-2018: Oscar Fraulo (OKS)
2018-2019: Gustav Ørsøe Christensen (Ikast FC)
2019-2020: Valdemar Andreasen (Herning Fremad, Ikast FC)