Siden 2013 har der ikke kun været en pris til årets FCM klubrepræsentant, men også til årets FCM samarbejdsklub. Det er en pris, der overrækkes i samarbejde med SPORTMASTER og dermed kaldes for SPORTMASTERprisen.

Tidligere modtagere af SPORTMASTERprisen er:

2013: Herning KFUM
2014: Brande IF
2015: FS Holstebro
2016: Thisted FC
2017: Sunds IF
2018: Ramme-Lomborg IF
2019: Hammerum IF
2020: Snejbjerg SG&I
2021: Skive IK
2022: Tjørring IF.

Ligesom de forhenværende gange, så blev dette års modtager også valgt på baggrund af følgende kriterier:

  • Klubben ser muligheder fremfor begrænsninger.
  •  Klubben er en loyal samarbejdsklub og har nogle FCM Klubrepræsentanter, der går forrest for at involvere klubben i FCM Klubsamarbejdets aktiviteter.
  • Klubben deltager aktivt i så mange Klubsamarbejdsaktiviteter, som det er muligt.
  • En klub, som er synlig for de fleste i vores samarbejde og som er helt umulig at komme udenom i sit eget nærområde.
  • De to ledere Joan Amtoft og Penille Weltz har flyttet denne klub i helt unik grad. De kommer fra en klub, som bar ved at forsvinde fra landkortet – ikke bare i regi af FCM Klubsamarbejdet, men hvor medlemstallet i den grad ikke var højt.
  • Joan og Pernille har om nogen løftet klubben, så den i dag har fodbold for de alleryngste og helt op til de årgange, hvor der laves FCM Licenstræning – og derudover har klubben kvinde- og herrehold.
  • Klublederne er altid til stede, hvad enten det drejer sig om repræsentantskabsmøde eller områdemøde og tilmeldingerne er altid rettidige.
  • Klubben er løsningsorienteret, hvilket er væsentlig når man driver forening.
  • På spillersiden er klubben også aktiv i FCM Klubsamarbejdets aktiviteter. Et hav af spillere deltager i FCM Fodboldskole og FCM Pigefodboldskole, og langt hovedparten af disse børn bliver også tilmeldt i de efterfølgende træningstilbud i FCM Licenstræning, FCM Minilicenstræning og FCM Pigelicenstræning. Derudover har klubben hold i flere årgange, der har gjort brug af FCM Ulvecup.
  • Læg dertil at klubben har været dygtige til at formidle vores digitale forældreunivers og til at formidle vores Fordelsklub ud til forældrene i klubben. På den måde viser klubben også sin støtte og opbakning til de nye tiltag, som vi gør i FCM Klubsamarbejdet.

Dette års modtager af SPORTMASTERprisen, og som kan kalde sig årets FCM samarbejdsklub i 2023, er Tvis IF Fodbold.

Stort tillykke!
Med SPORTMASTERprisen som årets FCM samarbejdsklub følger en blomst, et diplom til klubben samt et gavebevis til et spillesæt i klubbens farver fra Sportmaster.