3 x 10 års jubilæum

10 års frivillig indsats - and still counting.

Søndag den 29. september afholdte FCM Klubsamarbejdet repræsentantskabsmøde. På dagen var der både klubber og enkelte personer, der blev overrasket med en pris af en slags – hvad enten det var som Årets FCM Klubrepræsentant, Årets FCM samarbejdsklub, udvikling af lokale akademispillere etc. Der var dog tre personer mere, der blev hyldet på dagen for en helt ekstraordinær indsats.

Frivillighed længe leve
FCM Klubsamarbejdets 6 områder har hver især en formand, som er en person fra en lokal FCM samarbejdsklub. Disse 6 personer sidder med i et Fodboldudvalg, som også består af formanden for Fodboldudvalget, lederen af FCM Klubsamarbejdet og koordinatoren af FCM Klubsamarbejdet, og hvor man mødes op til flere gange om året for at holde møder omkring årets aktiviteter, ting der rører sig og udvikling af FCM Klubsamarbejdet.

Disse folk har været frivillige personer i deres lokale klub længe, og udover deres frivillige tjans i klubberne, har de også været med i Fodboldudvalget, som frivillige. Det er altså bindeled mellem alle samarbejdsklubberne ind til kontoret i Ikast, og de gør en kæmpe indsats for at få det hele til at hænge sammen – det kunne fx dreje sig om Fodboldudvalgsmøderne, en visionsweekend, at ringe rundt ang. tilmelding til diverse ting eller FC Midtjylland pludselig står i en pokalfinale, der kræver ekstra arbejde og hænder.

Hæder til tre personer
Tre af disse seks personer har i år siddet i Fodboldudvalget i 10 år, og for dette blev de hyldet i stor stil til repræsentantskabsmødet. Her var der både en buket blomster til dem, samt en glasulv med FCM Klubsamarbejdets logo på, som er flot at kunne stille hjem i hjemmet. De tre personer er:

  • Preben Madsen, Gullestrup IF, område 4
  • Gert Hansen, Ikast FC, område 5
  • Michael Koch, Brande IF, formand for Fodboldudvalget

Vi vil gerne fra FCM Klubsamarbejdets side takke alle tre for deres fremragende indsats igennem 10 år, and still counting. Heldigvis blev alle genvalgt til Fodboldudvalget endnu en gang, og vi nyder derfor også i fremtiden godt af deres frivillige arbejdsindsats.

TAK.