Alexander Ellerbæk Brandt er cheftræner for FC Midtjyllands U14 Piger, og han ser med stolthed tilbage på en flot sæson 2025/26: ”Vi hentede 34 point ud af 36 mulige – og dette endda i en skærpet Liga 1A pulje, hvor alene de 7 bedste hold fra Jylland og Fyn deltog og spillede dobbeltopgør”.

 

Dermed blev det til et flot titelforsvar af den titel, som FCM-pigerne også sikrede sig i forrige sæson. Og tilmed har spillere fra U14-holdet i denne sæson bidraget med mange minutter til FCM´s U16-pigehold.

 

”Og oven i alt dette, så har mange U13-piger fået minutter på U14-holdet”, fortsætter Alexander Ellerbæk Brandt, ”og ikke mindst har vi i den forbindelse set flere nye spillere træde frem og tage ansvar”.

 

Lørdagens kamp blev også afslutningen på et fællesskab, der startede for 2 år siden, da Guldminen, Mejdal-Halgård Fodbold, Vildbjerg SF, Tjørring IF, Herning KFUM, Højslev St. IF og Ringkøbing IF sendte deres piger på Pigeakademiet på årgang 2012. De har vundet næsten alt i det jysk/fynske pigefodbold 2 år i streg, og aktuelt deltager 7 af pigerne på DBU´s samlinger for 2012-fodboldpiger.

 

Sæsonafslutningen bød også på udpegning af nogle priser: Freya Bjerge fik prisen for Årets Udvikling, og Årets Spiller blev Josephine Klahsen.

 

Cheftræner Alexander Ellerbæk Brandt runder af med en stor tak til alle pigerne omkring U14-holdet: Camille Led Nilsson, Naja Kyrner, Freya Bjerge, Anna-Lucia Due Lawaetz, Maja Steiniche Jørgensen, Laura Grønne Petersen, Karoline Bastrup, Johanne Bak Kleist, Karoline Bloch Primdahl, Ida Nørgaard Frandsen, Josephine Klahsen, Nanna Højris Jensen, Emily Brouw Salling, Frida Quist, Victoria Dichmann Lundsgaard.