Børnene på fodboldbanen

Til FCM Klubsamarbejdets 25 års jubilæumsarrangement lørdag den 10. juni skal vi prøve noget, vi ikke har prøvet før. Vi skal have nogle børn ind at spille på MCH Arena. Det vil ikke kun være nogle få børn, der får chancen... Nej, det vil være RIGTIG mange børn, der får muligheden for at spille på regionens flotteste og sejeste fodboldbane.

Se Stævneprogram HER

Hvordan?

Fodboldbanen på MCH Arena bliver delt op i 16 baner, hvor der skal afvikles 4-mandskampe. Der kommer i alt til at være 512 hold, som hver skal spille to kampe á 10 minutter. Kampene dømmes af en dommer fra førstnævnte hold.

HVEM?

En række hold fra samarbejdsklubberne er allerede inviteret og tilmeldt til arrangementet. NU åbnes der op for at alle fra samarbejdsklubberne kan tilmelde deres hold. Der kan max. være 3 tilmeldte drengehold fra en klubs årgang og max. 2 tilmeldte pigehold fra en klubs årgang. Et hold består af 3 markspillere og 1 målmand, samt eventuelle udskiftere (max 8 spillere i alt pr. hold). Det er årgangene U7-U12 som får denne unikke mulighed.

Selvom man ikke skal spille kampe, er alle stadig meget velkommen til at komme på dagen - der vil ske mange andre aktiviteter også (se info. om fanzonen HER).

ANDET

Dagen starter med en fælles indmarch for de tre yngste årgange, hvilket gentages om eftermiddagen for de tre ældste årgange. Indmarchen bliver med OL-tema, hvor holdene kommer ind. Herefter synges hymnen og kampene skydes i gang.

Efter kampene får hver spiller et diplom og en medalje, som de kan tage med hjem som et minde fra dagen.

Der spilles i to perioder. U7-U9 spiller om formiddagen, mens U10-U12 spiller over middag

Hvordan tilmelder man sig?

Du kan tilmelde dit hold ved at klikke på nedestående boks "Tilmeld dit hold U7-U9" og "Tilmeld dit hold U10-U12".

VIGTIGT: Når du tilmelder, bedes du under pkt. 1 angive dine kontaktdata og under pkt. 2 bedes du angive træneren for det respektive holds kontaktdata. Du skal altså IKKE tilmelde spillerne, men blot lave en holdtilmelding ved at skrive ét trænernavn på som ”deltager”.

Når man tilmelder et hold, vil man modtage en autogenereret mail om, at man er tilmeldt (tjek evt. spamfilter for at finde denne). Dette er dog IKKE ensbetydende med, at man er garanteret endelig tilmelding. Det sker først, når man har fået mail derom fra en administrativ medarbejder i FCM Klubsamarbejdet.

Ledige pladser:
Sidst opdateret: 30. maj 2023 kl. 10:30

U7 drenge: 0 hold
U8 drenge: 1 hold
U9 drenge: 2 hold
U10 drenge: 0 hold
U11 drenge: 4 hold
U12 drenge: 2 hold

U7 piger: 0 hold
U8 piger: 0 hold
U9 piger: 0 hold
U10 piger: 2 hold
U11 piger: 0 hold
U12 piger: 2 hold

PROGRAM

09.00:      Fælles indmarch for U7-U9 og velkomst på stadionet
09.30:      U7 til U9 spiller kampe på MCH Arena

13.30:       Underholdning

14.30:      Fælles indmarch for U10-U12
15.00:      U10 til U12 spiller kampe på MCH Arena