Intern info om FCM U10 Fodboldskolestævne 2020

Hej FCM-træner/leder

Søndag den 20. september skal vi igen stå klar til FCM Fodboldskolestævne, men grundet forsamlingsforbuddet om max. at være 500 mennesker på ét træningsanlæg ad gangen, så har vi denne gang været nødt til at opdele FCM Fodboldskolestævnet, så det foregår på to lokaliteter, hvilket betyder, at:

  • Spillere fra område 1 og 6 skal deltage i et FCM Fodboldskolestævne i Thisted FC (Lerpyttervej 37, 7700 Thisted).
  • Spillere fra område 2 – 3 – 4 – 5 – og 7 skal deltage i et FCM Fodboldskolestævne i Brande IF (Ågade 16, 7330 Brande).
  • Den samme fordeling er der på målmændene fra disse områder.

Det betyder også, at I trænere/ledere bliver delt på disse to lokationer og opgaverne bliver i Thisted at finde de spillere som skal på TOPcenter THISTED og TOPcenter SKIVE samt hvilke, der tilbydes træning i licensområde 1 og -6. Opgaven i Brande bliver så at finde frem til de spillere, som skal på TOPcenter HERNING og hvilke der skal tilbydes deltagelse i licenstræningen i område 2 – 3 – 4 – 5 og 7.

Følgende deltager i FCM Fodboldskolestævnet i THISTED og møder ind til formødet:
Jesper Sigen, Daniel Kristensen, Allan Outzen, Brian Buchhave, Nicolai Sørensen, Brian Skov Østergaard, Mads Pindstofte, Jimmi Riisom samt holdlederne for de respektive hold på dagen.

Alle SKAL huske en stol, da man kun må se fodboldkampe siddende.

Programmet for FCM Fodboldskolestævnet i THISTED
Kl. 7.00       Formøde om dagens forløb og konkrete opgaver på Lerpytter Stadion inkl. kaffe og et rundstykke (både trænere, ledere og holdledere)
Kl. 8.00       Alle ledere stiller baner op, og gør klar til indregistrering.
Kl. 8.30       Spillere begynder at ankomme
Kl. 9.00       Senest spillerfremmøde (omklædt) + registrering
Kl. 9.15       Holdfoto + profilbilleder
Kl. 9.45       Spillerne varmer op
Kl. 10.00     Kampe
Kl. 12.00     Fælles afslutning på banerne
Kl. 12.15     Uddeling af madpakkeposer-to-go (holdledere)
Kl. 12.30     Indrangering af spillerne til todelt møde med frokost (holdledere deltager ikke her). Dette møde foregår hjemme hos Daniel Kristensen.

 

Følgende deltager i FCM Fodboldskolestævnet i BRANDE og møder ind til formødet:
Lasse Dahl-Hansen, Tommy Jensen, Mathias Riddersholm, Thomas Brantsæter, Lasse Juul Jensen, Martin Mark, Kenneth Andersen, Thomas Kristensen, Lars Poulsen, Jørgen Larsen, Kåre Kjærsgård, Hans Thodsen, Lasse Kirchhecker, Finn Akselsen, Ole Radoor, Christian Wraae, Kenneth Vonsild, Lasse Hinsch, Kenneth Jesper Andersen, Hans-Henrik Christensen, Benjamin Schultze, Daniel Søgaard, Peter Hansen samt holdlederne for de respektive hold på dagen.

Alle SKAL huske en stol, da man kun må se fodboldkampe siddende.

Programmet for FCM Fodboldskolestævnet i BRANDE
Kl. 7.45       Formøde om dagens forløb og konkrete opgaver på Brande Stadion inkl. kaffe og et rundstykke (både trænere, ledere og holdledere)
Kl. 8.45       Nogle ledere stiller baner op, og andre gør klar til indregistrering.
Kl. 9.15       Spillere begynder at ankomme
Kl. 9.45       Senest fremmøde (omklædt) + registrering
Kl. 10.00     Spillerne varmer op
Kl. 10.15     Kampe
Kl. 12.30     Holdfoto + profilbilleder
Kl. 13.00     Fælles afslutning på banerne
Kl. 13.15     Uddeling af madpakkeposer-to-go (holdledere)
Kl. 13.30     Indrangering af spillerne til todelt møde med frokost (holdledere deltager ikke her).

Til begge formøder vil vi gennemgå det konkrete program for dagen, som vil være væsentlig anderledes end hvad vi har været vant til fra tidligere år. I vil ligeledes få nærmere besked omkring Jeres konkrete opgaver på dagen. Uanset, om man kommer til at scoute på det ene eller andet niveau, så er det dog af afgørende betydning, at man gør sig umage, idet dette får betydning for vores træning på mange niveauer – først og fremmest i den kommende sæson, men også i årene fremover.

Har I spørgsmål eller kommentarer, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

NB. Kom til tiden selvom det er tidligt om morgenen!!!

/Jesper Sigen - Lasse Dahl-Hansen - Tommy Jensen

Covid-19 hensyn og foranstaltninger

I slutningen af filmen nederst på dette site, kan I høre, hvilken besked spillere/forældre har fået omkring Covid-19 hensyn og foranstaltninger. Disse er anderledes i forhold til de regler vi arbejdede ud fra i forbindelse med træningsaftenerne på FCM Fodboldskole, hvor forældre jo som bekendt ikke kunne følge med fra sidelinjen. Da FCM Fodboldskolestævnet i stedet er en dag med fokus på at spille kampe, så åbner vi en smule mere op for forældre denne dag, men vi beder igen Jer alle om at overholde nedenstående forholdsregler, da der bliver kigget ekstra meget på, hvordan vi håndterer Covid-19. Dette er således et område, hvor FCM både kan møde stor anerkendelse for vores håndtering, men omvendt også kan få meget badwill.

Vore forholdsregler er således:

  • Skulle en spiller forud for FCM Fodboldskolestævne udvise symptomer på Covid-19, så har han og hans forældre fået besked om ikke at møde op, men om at kontakte FCM-licenstræneren med afbud.
  • Spilleren klæder om hjemmefra – der er altså ikke mulighed for at bruge omklædningsfaciliteter.
  • Til FCM Fodboldskolestævnet må der deltage max. én forælder pr. spiller. Denne SKAL have en stol med, som han/hun SKAL sidde på ude på banen.
  • Når man som forælder skal skifte plads ved banen for at se sin egen dreng, så foregår det kun rundt om banen. Man skal altså ikke gå ind over eller imellem banerne, som er sat op.
  • Når spiller/forælder ankommer til FCM Fodboldskolestævne, er de blevet bedt om at følge en plan, som findes inde på den side, hvor de også finder introvideoen, som erstatter det indledende møde. Her finder de en præcis beskrivelse og tegning omkring parkering- og ankomst for det enkelte område og hvordan de bliver indregistreret (dette skal foregå, så der er min. 1 meters afstand i køen til andre).
  • Når spillerne indledningsvist er indregistreret, tager FCM-licenstræneren spritforstøveren og går rundt og afspritter alles hænder. Det samme gør FCM-licenstræneren, når dagen er HELT slut (og det er kun FCM-licenstræneren, som skal bruge spritforstøveren).
  • Når der er møde i ”Det hemmelige rum” bedes I forsøge, om ikke det er muligt at sidde med 1 meters afstand.

Alle disse hensyn og foranstaltninger gælder for FCM Fodboldskolestævnet – uanset hvilke lokale klubregler der måtte være. Vil værtsklubben gerne have endnu skarpere regler, så indretter vi os dog efter det.

Intromødet til FCM Fodboldskolestævnet

Grundet Covid-19 kan vi denne gang ikke afholde intromødet i hallen. Derfor har vi i stedet klippet en film sammen, som skal klæde spillere og forældre godt på til at komme til FCM Fodboldskolestævnet. Spillerne og forældrene har fået tilsendt et link til denne video og er i den forbindelse blevet bedt om at se filmen igennem inden de ankommer.

Det vil være en fordel, hvis du har gjort det samme. Du kan se den nederst på sitet her.