Information om FCM Pigefodboldskole

Hej til alle I fantastiske U11-U12-U13-piger fra FCMs samarbejdsklubber, som er tilmeldt FCM Pigefodboldskole her i efteråret 😊

Programmet for de respektive træningsaftener, som I skal have i FCM er beskrevet herunder.

Vi har valgt at lave en præsentationsvideo forud for den første træningsaften på FCM Pigefodboldskole, som vil klæde jer godt på til forløbet. Den kan I se nedenfor og alle bedes have set den igennem sammen med sine forældre som forberedelse til den første træningsaften (videoen varer 30 min.)

Program for den indledende træningsaften
Kl. 17.15 Senest mødetid til registrering for spillere. Herunder udlevering af overtræksveste
Kl. 17.30 Fotografering
Kl. 17.45 Træning
Kl. 19.00 Kampe
Kl. 19.45 Tak for i dag til spillerne

Vi har 20 års erfaring med FCM Fodboldskole for drenge og 9 års erfaring med FCM Pigefodboldskole og vi skal nok sørge for, at tage vare på pigerne og sørge for at give dem en god oplevelse.

Vi lover jer, at det bliver FEDT og vi glæder os for sindssygt til at møde jer, piger 😊

God fornøjelse med FCM Pigefodboldskoleintro-filmen (tjek venligst at du ser filmen fra begyndelsen, da den kan være hoppet ind midt i afspilningen).

Træningstid og -sted samt kontaktdata på FCM-ansvarlig

Center SYD

Dato og tid
Årgang 2010: Mandag den 22. august kl. 17.15-19.45
Årgang 2011: Tirsdag den 23. august kl. 17.15-19.45
Årgang 2012 (2013): Onsdag den 24. august kl. 17.15-19.45

Adresse
Brande IF
Ågade 16
7330 Brande

Kontaktdata på FCM Centeransvarlig
Mads Koch  Jensen
40 46 01 59

Hvilke klubber er med i Center SYD?

 

Center Syd

U13 Piger (årgang 2010)
  • Billund IF
  • Brande IF
  • Brædstrup IF
  • Frem Thyregod
  • Hammerum IF
  • Herning KFUM
  • Rindum SU
  • Ringkøbing IF
  • Skjern GF
  • Tjørring IF
U12 Piger (årgang 2011)
  • Brande IF
  • Filskov IF
  • Gauerslund IF
  • Grønbjerg/Langelund IF
  • Ikast FC
  • Rindum SU
  • Sdr. Omme IF
  • Snejbjerg SG&I
  • Tarm IF
  • Tjørring IF
  • Videbæk IF
U11 Piger (årgang 2012 og enkelte 2013)
  • Brande IF
  • Fredericia KFUM
  • Herning KFUM
  • Ikast FC
  • KLG
  • Rindum SU
  • Sdr. Omme IF
  • Skjern GF
  • Snejbjerg SG&I
  • Tjørring IF
Center NORD

Dato og tid
Årgang 2010: Mandag den 22. august kl. 17.15-19.45
Årgang 2011: Tirsdag den 23. august kl. 17.15-19.45
Årgang 2012 (2013): Onsdag den 24. august kl. 17.15-19.45

Adresse
Mejrup GU
Elkjærvej 26
7500 Holstebro

Kontaktdata på FCM Centeransvarlig
Troels Vad
22 52 92 17

Hvilke klubber er med i Center NORD?

 

CENTER NORD

U13 Piger (årgang 2010)
  • Mejdal-Halgård Fodbold
  • Mejrup GU
  • MorsØ FC
  • SHN/Ulfborg
  • Skive IK
  • Vestervig/Agger IF
  • Vildbjerg SF
U12 Piger (årgang 2011)
  • Aulum IF
  • Borbjerg-Skave Fodbold
  • Harboøre IF
  • Holstebro Boldklub
  • Højslev St. IF
  • Linde B.
  • Mejdal-Halgård Fodbold
  • Mejrup GU
  • MorsØ FC
  • SHN/Ulfborg
  • Skive IK
  • Spjald IF
  • Tangsø FS
  • Thyborøn IF
  • Tim GIF
  • Vildbjerg SF
  • Vridsted IF
  • ØAB 86
U11 Piger (årgang 2012 og enkelte 2013)
  • Højslev St. IF
  • IF Nordthy
  • Linde B.
  • Mejdal-Halgård Fodbold
  • SHN/Ulfborg
  • Skive IK
  • Spjald IF
  • Thisted FC
  • Vildbjerg SF
  • ØAB 86
FCM Pigefodboldskolestævne

Alle piger, som har deltaget i en træningsaften i enten Center NORD eller Center SYD, skal OGSÅ deltage i et FCM Pigefodboldskolestævne, som foregår i Vildbjerg søndag den 4. september.

Programmet for FCM Pigefodboldskolestævnet
Kl. 12.00:
Vildbjerg Hallen (Stadionvej 3, 7480 Vildbjerg) åbner og spillerne registreres ved fremmøde.

Kl. 12.30: Informationsmøde for spillere, forældre og trænere i Vildbjerg Hallen. Spillerne skal møde omklædte op (dog ikke med fodboldstøvler på).

Kl. 13.00: Spillerne går på banen, får taget profilbilleder og varmer op.

Kl. 14.00: Kampe og frugt til spillerne.

Kl. 16.30: Fælles afslutning på banerne.

  • Pigerne skal medbringe almindeligt fodboldudstyr inkl. trøje. Der vil kun blive udlånt overtræksveste med nr. til alle spillerne. Husk også at medbringe vanddunk.

Pigerne vil i kampene blive inddelt på nogle forskellige hold, som hver især vil have 1-2 udskiftningsledere. Disse vil være pige/kvindespillere fra U16 DM – U18 DM – og 1. division i Vildbjerg SF, hvoraf mange af disse selv tidligere har været deltagere på FCM Pigefodboldskole. Det er vores håb, at vi på den måde kan være med til at vise de unge piger, at fodboldvejen via FCM Pigefodboldskole er mulig og måske kan vi også få skabt nogle lokale kvinderollemodeller på fodboldbanen.

Efter FCM Pigefodboldskolestævnet vil FCM Pigefodboldskoletrænerne i et internt møde vurdere alle pigerne og herefter vil der komme en samlet udmelding om, hvilke spillere, som efterfølgende tilbydes deltagelse i ”TOPcenter for piger”, som er for de dygtigste af pigerne på tværs af de to centre, og hvilke piger som tilbydes deltagelse i FCM Pigelicenstræning i henholdsvis Center SYD og Center NORD.

I den forbindelse sigtes der efter at tilbyde op til 16 piger pr. årgang deltagelse på ”Topcenter for piger”, mens alle øvrige piger tilbydes deltagelse i enten i FCM Pigelicenstræning i henholdsvis Center SYD og Center NORD. INGEN piger vælges således længere fra. ALLE har derimod muligheden for at få træning i FCM-regi i hele resten af sæson 2022/2023.

VIGTIGT FOR FORÆLDRE

Forældrerollen

Vi har i FCM Klubsamarbejdet udviklet et digitalt forældreunivers til DIG, der er forælder til en fodboldspiller eller et sportsbarn generelt.

Det har vi gjort, fordi vi ved, at der er nok at navigere rundt i som forælder – og alle vil vi jo bare vores barn det bedste.

Hvis ikke du allerede har klikket ind i Forældreuniverset, så vil vi på det kraftigste anbefale dig at gøre det – og ja, den er god nok… Det koster GRATIS at gøre det. Du skal blot klikke på nedenstående link – oprette dig i Forældreuniverset – og wupti så har du adgang til et hav af artikler, videoer og fremtidige livesessioner med fageksperter, som alt sammen gerne skal være med til at gøre det lettere for dig at være fodboldfar eller fodboldmor 😊

www.fcmklubsamarbejdet.dk/tilmelding-til-foraeldreunivers/

Fordelsklubben

FÅ RABAT OG STØT DIN LOKALE KLUB

Tænk sig at få en rabat på et produkt, og samtidig så ryger der en økonomisk gevinst til den lokale klub, som du støtter.

Det er præcis, hvad der sker, når du bruger en rabatkode fra FCM Klubsamarbejdets Fordelsklub. Når du GRATIS har tilmeldt Fordelsklubben, kan du på fcmklubsamarbejdet.dk logge ind øverst i højre hjørne af hjemmesiden og finde de forskellige rabataftaler, hvor der løbende vil komme flere til (mange af kampene på MCH Arena kan du og din familie bl.a. komme væsentlig billigere ind at se). Så hold øje med aftalerne, træk en eller flere rabatkoder, få en rabat og støt din lokale klub 😊

Hvis ikke du allerede er tilmeldt Fordelsklubben, så gør det nu på www.fcmklubsamarbejdet.dk/fordelsklub.