Hæder
ÅRETS SAMARBEJDSKLUB 2026: BILLUND IF
En fast del af repræsentantskabsmøder i FCM Klubsamarbejdet er kåring af modtageren af Sports World prisen, der går til Årets Samarbejdsklub.
På repræsentantskabsmødet søndag d. 25. oktober 2026 på Guldminen kunne Thomas Larsen, leder af FCM Klubsamarbejdet, overrække Sports World prisen som Årets Samarbejdsklub til Billund IF.
Kira Lykke Reher er repræsenterede Billund IF, og hun og klubben kunne med stolthed modtage den flotte anerkendelse.
”Billund IF er et godt eksempel på en klub, der både nyder og yder i forhold til mange af de aktiviteter og muligheder, som deltagelse i FCM Klubsamarbejdet indeholder” begrundede Thomas Larsen ved prisoverrækkelsen, ”og vi oplever en loyal, positiv og engageret samarbejdsklub, der bakker om omkring FC Midtjylland og FCM Klubsamarbejdet”.
Læs også En fantastisk dag for FCM Klubsamarbejdet på og uden for banen
Thomas Larsen oplistede yderligere nogle punkter i sin uddybning:
- Billund IF er en klub, der deltager i mange af FCM Klubsamarbejdets aktiviteter som f.eks. FCM Ulvecup, FCM Mini League, Regionens Hold Micro Cup og diverse camps.
- Klublederne fra Billund IF viser stor dedikation, og er altid til stede hvad enten det drejer sig om repræsentantskabsmøder eller områdemøder.
- Billund IF bidrager aktivt som vært ved FCM Fodboldskolen, og sender hvert år flere spillere afsted til deltagelse.
- På spillersiden er klubben også særdeles aktiv i FCM Klubsamarbejdets mange træningstilbud, hvor spillere fra Billund IF jævnligt deltager i camps, FCM Fodboldskole, licenstræning og ATK+Center.
- Flere gange om året tager ledere og spillere fra Billund IF turen til MCH Arena for at støtte FC Midtjylland. Det vidner om et stærkt engagement og en tæt tilknytning til FCM-familien.
De mange deltagere ved repræsentantskabsmødet sendte et stort bifald mod Kira Lykke Reher og Billund IF, der fortjent kunne modtage diplom og hæder som Årets Samarbejdsklub i FCM Klubsamarbejdet.