”3 intense dage, 2 daglige træningspas, 14 træningsgrupper, op mod 30 trænere - Stadome genlød virkelig af engagement, aktivitet og fodboldlyst under de mange timers fodboldlæring og fodboldleg”.

 

Thomas Larsen er leder af FCM Klubsamarbejdet, og han ser tilbage på endnu en vellykket og succesfuld udgave af Stadome Camp.

 

”Vi kunne endnu en gang melde udsolgt til campen”, fortsætter han, ”og det er en status, som vi efterhånden har kunnet melde ud ved de seneste mange udgaver af Stadome Camp”.

 

De deltagende fodboldpiger og fodbolddrenge er i årgangene U8 til U14, og de mange træningspas håndteres af FCM-trænere.

 

”Vi deler spillerne ind efter alder, hvor programmet for henholdsvis de yngste og ældste tilpasses til netop disse årgange”, fortæller Thomas Larsen, ”og endnu en gang blev vi bekræftet i at opdelingen og tilpasningen fungerer fint”.

 

Som en yderligere finesse deltog tre spiller fra FCMs kvindehold i A-Ligaen i pigernes træningspas på campens sidstedag, og for alle deltagere blev de mange timer med bolden blev suppleret med forskellige aktiviteter undervejs, bl.a. besøg af Lupus og daglige lodtrækninger om attraktive præmier.

 

”Og ingen Stadome Camp uden besøg af superligaspillere fra FC Midtjylland, der skrev autografer i massevis”, afslutter Thomas Larsen, ”og rigtig mange camp-deltagere benyttede desuden lejligheden til at få taget fotos og selfies sammen med nogle FCM-spillere, som de ser op til”.

 

Alle camp-deltagere modtog ved campens afslutning en special-designet Select-fodbold fra FCM Klubsamarbejdet, og kunne derefter sige farvel og tak til trænere og til hinanden efter 3 intensive fodbolddage – og mange deltagere vil allerede nu kigge hen mod næste udgave af Stadome Camp i uge 7 i 2027.

 

Skal du med til Stadome Camp i vinterferien?

Stadome Mini Camp (U8-U9 Drenge og piger): TILMELD HER

Stadome Camp (U10-U14 Drenge og piger): TILMELD HER