Regionens Hold Micro: Forår 2026
Regionens Hold Micro Cup er en nyskabelse fra 2023, som FCM Klubsamarbejdet arrangerer i samarbejde med idrætsfriskolen Guldminen. Stævnet udbydes i en forårsudgave og en efterårsudgave, senest med succes i september 2025.
Regionens Hold Micro Cup er åben for alle klubber i hele Danmark, og sætter fokus på oplevelsen, sammenholdet, fællesskabet og udviklingen – ikke på resultater.
Målgruppen for Regionens Hold Micro Cup er U5-U9 for drenge og U6-U9 piger.
Regionens Hold Micro Cup afvikles i Stadome i Ikast, som er en del af Sportscampus Ikast-Brande. Stadome er nabo til Dream 99, Guldminen og Ikast Complete.
Dermed vil Regionens Hold Micro Cup være fantastisk velegnet til
- Sæsonstart /-afslutning - alt efter om fokus er på forårsudgaven eller efterårsudgaven af Regionens Hold Micro Cup.
- Afprøvning af nye banestørrelser.
- Træningskampe mod jævnbyrdige modstandere, som man normalt ikke spiller imod.
- Styrkelse af fællesskabet på holdet og i klubben.
- Socialt samvær på tværs af hold- og klubgrænser.
Indbydelse, tilmeldingsblanket, praktiske oplysninger, årgange, rækker osv. er under udarbejdelse, og vil fremgå af infobokse nedenfor.
Stævnedato: Lørdag d. 11. april 2026.
Sted: Stadome, Hagelskærvej 41, 7430 Ikast.