|
|
|
Tre nye klubber med i FCM Klubsamarbejdet HÅNDBOLD
FCM Klubsamarbejdet HÅNDBOLD har den store glæde at byde Brande HK, Bording KFUM og Troldhede GIF velkommen i familien. De tre klubber vil sammen med de nuværende samarbejdsklubber kunne se frem mod en spændende opstartssæson for FCM Klubsamarbejdet HÅNDBOLD, hvor flere arrangementer såsom trænerkurser, fandage m.m. er på trapperne.
- Brande Håndboldklub har 221 medlemmer, hvoraf ca. 2/3 er ungdomsspillere. Vi blev ved JHF Kreds 6 generalforsamling kåret som Årets Børnehåndboldklub 09/10, men faktisk mener vi, at det fokus, som vi har på børn og unge i vores klub er kendetegnende for hele foreningen. Der gøres et stort stykke arbejde for fastholdelse og rekruttere i alle afdelinger og dette ses endda også i seniorafdelingen, hvor der fortsat kommer nye spillere til, som aldrig før har spillet håndbold. Samtidig skal det dog også siges, at vi ser det som vores fornemmeste opgave at være en breddehåndboldklub og vi ser frem til at være en del af FCM Klubsamarbejdet med forventning om samarbejde, erfaringsdeling og lære nyt så vi kan vedligeholde/udvikle det gode fremadrettede arbejde, som vi er i gang med samt at give vores medlemmer og trænere mulighed for at benytte de gode tilbud, FCM kan tilbyde, fortælles det fra en af de nye samarbejdsklubber, Brande HK.
Har din klub lyst til at blive en del af FCM Klubsamarbejdet HÅNDBOLD, så kontakt Troels Banggaard på tsb@fcm.dk
Læs mere om FCM Klubsamarbejdet Håndbold HER.
|
|
Klubsamarbejdet skudt godt i gang
De første otte klubber er nu en del af klubsamarbejdet
I forbindelse med lørdagens kamp i Guldbagerligaen, blev de første otte klubber optaget i klubsamarbejdet.
Kort før kampstart, løb de otter klubber sammen med Lupus på banen, hvor Lærke Møller stod klar.
Lærke havde medbragt en klubtavle til hver af klubberne, som det synlige bevis på medlemskabet. Klubberne havde som tak en trøje med til Lærke, som symbol på, at de nu er en del af FCM familien.
En fantastisk dag i Ikast Brande Arene, hvor ikke mindre end 400 medlemmer fra samarbejdsklubberne var i hallen, for at bakke op om FCM pigerne.
De første 8 håndboldklubber i FCM Klubsamarbejdet er:
Hærvejens HK
Ikast FS
Ikast KFUM
Kibæk IF
Sdr. Omme IF
Snejbjerg SG & I
Sunds GF
Tjørring IF
|
|
|
|